Invisalign er et sikkert alternativ til behandling med togskinner

Hos SmileLounge tilbyder vi Invisalignbehandling til unge. Vi mener at en tidlig indsats er vigtig i forhold til at holde tænderne sunde hele livet og her kan Invisalign være et godt og sikkert alternativ til behandling med togskinner. Så tag dine forældre under armen og kig forbi vores dygtige specialtandlæge og hør om Invisalign er noget for dig.
— Heidi & Kasper, Stiftere / Ejere af SmileLounge

Kan teenagere få rettet tænder med Invisalign?

Det korte svar er Ja, men der er en række forhold, du som patient og forælder skal være opmærksom på inden du går i gang med behandling – Derfor står vi klar med kyndig rådgivning og vejledning.

I Danmark tilbydes der vederlagsfri tandregulering, hvis du har en tandstilling, som falder inden for Sundhedsstyrelsens visitationskriterier for tandregulering. Derfor bør du altid, som det første, konsultere din skoletandlæge. Her vil du og dine forældre modtage kyndig og grundig vejledning i forhold til om du er egnet til tandretningsbehandling i offentlig regi. Hos Smile Lounge behandler vi ikke patienter, der er blevet godkendt behandling i kommunen og ønsker at benytte sig af den såkaldte “fritvalgsordning”. Her henvises til andre specialtandlægeklinikker i tandregulering.

Falder din tandretning ikke under Sundhedsstyrelsens kriterier vil den ikke være dækket af kommunen, men du kan med egenbetaling få din behandling lavet i privat regi og få forløbet tilpasset præcis dine behov og ønsker. Hos Smile Lounge kan vi derfor tilbyde behandling med Invisalign til patienter, som er blevet afvist behandling i offentlig regi.

I Smile Lounge har vi en specialtandlæge, som foretager alle vores konsultationer af teenagere. Vi laver altid en grundig analyse af dit tandstilling og dit bid og vurderer om du er egnet til behandling med Invisalign.

Du er altid meget velkommen til at kontakte klinikken på telefon 45860244 eller booke en gratis konsultation hos vores specialtandlæge, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for tandretning til teens med Invisalign.

Hvordan fungerer Invisalign teen?

Invisalign Teen er et sikkert og gennemtestet clear aligner system til tandretning på teenagere. Det mest avancerede i verden! Det kan anvendes til retning af både tandstillingsfejl og kosmetiske behov. Der er til dato behandlet mere end 5 millioner teenagere med Invisalign på verdensplan.

Det er designet til tandretning på teenagere, og kan derfor tage hensyn til at alle blivende tænder endnu ikke er frembrudt. Med Invisalign Teen er der udviklet særlige funktioner for at guide væksten af de blivende tænder, så de kommer rigtigt på plads. Det består af en række af gennemsigtige skinner, der løbende skiftes og gradvist flytter tænderne til den ideelle position.

Invisalign Teen skinnerne er nemme at tage af og på. Det er derfor nemt at børste og bruge tandtråd og man kan spise uden at mad sætter sig fast i en bøjle. Dermed kan man leve det aktive teenager liv med vennerne som man plejer.

Hvordan forløber behandlingen?

Behandlingen starter med en 3D scanning af tænderne. Vi scanner til skinnerne med vores 3D iTero scanner, så du slipper for at have klistret aftryksmateriale i munden. Udover scannet laves en grundig undersøgelse af tænderne, og der tages de nødvendige røntgenbilleder. På baggrund af dette materiale, vil vores specialtandlæger i tandregulering, udarbejde en komplet plan for din behandling fra start til slut.

Under behandlingen kommer du løbende til kontrol på klinikken hver 6-8 uge.  Her spørger vi først ind til hvordan det fungerer med skinnerne, om du har det godt og føler dig tryg i forløbet. Vi tjekker også at skinnerne sidder perfekt og at tænderne flytter sig som de skal i forhold til din behandlingsplan. På den måde sikrer vi, at vi kommer helt i mål med behandlingen og opnår det ønskede resultat.

Du er altid meget velkommen til at kontakte klinikken på telefon 45860244 eller booke en gratis konsultation hos vores specialtandlæge, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for tandretning til teens med Invisalign.

Vores dygtige og erfarne specialtandlæge Sanne udfører alle klinikkens Invisalign konsultationer af Teenagere.

Indledende specialtandlæge-konsultation

Hos Smile Lounge er vi opmærksomme på at behandling af teenagere kræver særlig ekspertise og uddannelse. Det er vigtigt, at der tages højde for teenagerens vækst og forudsigelse af vækstmønster, når tandretningen planlægges. Teen behandlinger med Invisalign hos Smile Lounge konsulteres og superviseres derfor af en specialtandlæge i tandregulering. Forud for enhver behandling udføres en grundig undersøgelse, herunder 3D scanning, fuldkæberøntgen (panoramarøntgen), profil røntgen (cephalometri) samt fotos som analyseres grundigt. Det er din sikkerhed for et trygt forløb og et godt behandlingsresultat.

Hver fredag holder klinikken åben for Invisalign konsultationer af teenagere (samt deres forældre). Er du under 18 år anbefaler vi nemlig, at du tager dine forældre med til konsultationen, så de også kan lære mere om behandlingsforløbet og få svar på deres eventuelle spørgsmål. Så tag dine forældre under armen og kom ind og få en god og professionel oplevelse, med masser af brugbar information og opdag om en behandling med Invisalign er mulig for dig.